Mit tankemylder får et break på mountainbiken

Hans Helsner, 56 år, Ganløse ved Farum

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg har tidligere arbejdet med medier og kommunikation og med undervisning, men jeg har måttet omorganisere mit arbejdsliv, så nu er jeg fotograf og tilkaldevikar på et aflastningssted for børn og unge. I min fritid har jeg kastet mig over simulatorrace med biler. Jeg spiller også floorball.

Kan du beskrive dit handicap, og hvad det betyder for dine muligheder for at cykle?

Jeg blev diagnosticeret med ADHD for seks år siden og et halvt år senere også med autisme. På papiret kan jeg have en hel dag til at cykle, men fordi min hjerne tænker i øst og vest, kan det være besværligt at komme afsted. Nogle gange lykkes det slet ikke. Det er også et dilemma, at jeg kan lide at være sammen med andre, men det koster energi, så nogle gange vil jeg hellere cykle selv. Det kan være svært for mig at mærke, hvad jeg har lyst til.

Hvilken cykel kører du på?

Jeg har cyklet rigtig meget på både transportcykel og mountainbike. Nu appellerer mine job ikke til, at jeg cykler til og fra, så nu cykler jeg kun på mountainbike.

Jeg elsker at være ude, og når jeg cykler, får jeg en fornemmelse af flow og frihed. Jeg har svært ved at trille stille og roligt. Jeg skal helst op i fart, svinge lidt og vugge frem og tilbage, for det rytmiske gør cykling til en leg. Hans Helsner

Hvad er de vigtigste positive effekter ved at cykle?

Jeg elsker at være ude, og når jeg cykler, får jeg en fornemmelse af flow og frihed. Jeg har svært ved at trille stille og roligt. Jeg skal helst op i fart, svinge lidt og vugge frem og tilbage, for det rytmiske gør cykling til en leg. Jeg er helt smadret bagefter og har brug for en timeout, men mit tankemylder får et break, når jeg fokuserer på sporet i skoven. Det er i det hele taget nemmere at tænke tanker til ende, når jeg er i bevægelse.

Hvad eller hvem har været afgørende for, at du cykler?

Det har altid føltes nemmere at cykle, da det ofte kan være forbundet med stress at tage bus, tog og bil.

Hvad er de vigtigste udfordringer, du oplever i forhold til cykling?

Det en udfordring, at jeg gerne vil cykle sammen med andre, men alligevel vil jeg være for mig selv. Det ville være ideelt, hvis jeg kunne være alene sammen med andre. Jeg har cyklet mountainbike med en gruppe i Ganløse. Selv om fællesskabet er rigtig godt, har jeg trukket mig, fordi jeg har skullet finde ud af, hvordan jeg skal møde verdenen med al den bekymring, angst, skam og skyld, der følger med ADHD. Jeg har også skullet begynde forfra med mit arbejdsliv. En anden udfordring er, at vores politikere ikke prioriterer cykelstier omkring Ganløse. Vi har cykelsti halvvejs til Farum, men så skal man ud på landevejen.

Hvad skulle blive bedre, hvis flere med handicap skal op på cyklen?

Det er et stort spørgsmål. De fleste, som bliver sendiagnosticerede med AHDH eller autisme, har været igennem en periode med stress og sygemeldinger, så man er sårbar. Fokus bliver meget på overlevelse, så det ville være godt med en mentor, som hjælper med, at man får et liv med trivsel. En, som kunne sige, at det ville være rigtig godt for mig at cykle en tur.

Mød andre cyklister med handicap

Det er min egen krop, som cykler

Anton Stockmarr har cerebral parese og er først begyndt at cykle som voksen. Han føler sig fri, når han cykler, fordi det giver ham følelsen af, at kunne bevæge sig hvorhen, han har lyst.

Læs mere

Emil får selvtillid af at cykle

Hver gang Emil har vist interesse for at cykle, har hans far Rasmus cyklet med - også selv om det regnede. Cyklen er nemlig rigtig god for Emils søvn og sundhed - og det gør ham stolt, at være god til at cykle.

Læs mere

Min angst får ro, når jeg cykler

Når Nynne Lindeberg kører med offentlig transport, trigger det hendes angst. På cykel er der ikke noget pres - tværtimod er den friske luft genial mod angst.

Læs mere