Anbefalinger for byudvikling i mellem tæthed

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om cykelparkering ved hoveddøre som en del af kommunens mobilitets- og parkeringsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelparkering skal være mere tilgængelig end bilparkering – både ved boliger, arbejdspladser og offentlige funktioner.
• Understøt indsatsen gennem en cykelstrategi, parkeringsstrategi eller mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Brug princippet aktivt ved kommunens egne byggerier og institutioner som forbillede for private bygherrer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg generelle normer for cykelparkering i nye byudviklingsområder – fx et minimumsantal pladser ved hver hoveddør eller opgang.
• Sørg for, at normerne baseres på anbefalinger i CYKELPARKERINGSHÅNDBOGEN.
• Integrér principperne i kommuneplanens rammer samt i sektorplaner for mobilitet og parkering, så cykelparkering behandles på linje med bilparkering.
• Angiv i kommuneplanstrategien, at kommunens parkeringspolitik skal understøtte cyklens rolle som det primære valg til korte rejser.

Lokalplanlægning

• Angiv i formålet, at der skal sikres nem og tilgængelig cykelparkering tæt på hoveddøre for både boliger og øvrige funktioner.
• Fastlæg bestemmelser om, at cykelparkering skal placeres foran hver opgang, hoveddør eller indgangsparti.
• Stil krav om, at cykelparkering udformes med høj brugervenlighed, fx kort afstand, direkte adgang og niveaufri overgang mellem sti og stativ.
  
  

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om placering af cykelparkering ved hoveddøre.
• Stil krav i byggemodningsaftaler eller udbud om, at cykelparkering ved hoveddøre etableres før ibrugtagning.
• Følg op gennem tilsyn og drift, så parkeringsfaciliteter forbliver funktionelle, velbelyste og uden barrierer for adgang.
• Brug kommunale retningslinjer eller designmanualer til at sikre ensartet kvalitet og standard på tværs af byudviklingsområder – find inspiration i CYKELPARKERINGSHÅNDBOGEN.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelparkeringen foran hoveddøren og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om cykelruter i grønne omgivelser som del af kommunens mobilitets-, natur- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om at sikre adgang til grønne, rekreative cykelforbindelser tæt på byområder, og afsæt midler hertil i flerårige investeringsplaner.
• Understøt indsatsen gennem en strategisk cykelnetplan eller særskilt cykel-/stiplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udpeg og reserver korridorer til cykelruter i naturomgivelser i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer.
• Prioritér ruterne i rækkefølgeplanlægningen, så de etableres parallelt med ny byudvikling og øvrig infrastruktur.
• Samordn investeringer i stier med sektorplaner for trafik, natur og friluftsliv, så ruterne både understøtter transport og rekreative formål.
• Sørg for attraktive linjeføringer, sammenhæng til det øvrige cykelnet og kobling til eksisterende grønne områder.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe rekreative, trygge cykelforbindelser i grønne omgivelser, og fastlæg krav til naturtilpasset udformning, belægning og belysning.
• Indarbejd bestemmelser, der beskytter forbindelserne mod senere forringelser fra bebyggelse, tekniske anlæg eller parkering.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og bygherrer om at etablere de grønne cykelforbindelser tidligt i byggemodningsprocessen, så de fungerer fra områdets ibrugtagning.
• Gennemfør realisering i sammenhæng med anlæg af grønne strukturer, så stierne integreres i landskabet.
• Etabler plan for løbende drift, pleje og vintervedligehold sammentænkt med natur- og friluftspleje, så ruterne bevarer både rekreativ og trafikal kvalitet.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelinfrastruktur i naturomgivelser og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om at gøre bilparkering mindre attraktiv i nye områder som en del af kommunens mobilitetsdogmer.
• Fastlæg mål om, at bilparkering placeres mærkbart længere væk end cykelparkering fra destinationer, så cyklen opleves som det hurtigste valg.
• Støt indsatsen gennem en parkeringsstrategi og mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Brug parkeringsstrategier og sektorplaner til at understøtte regulering af bilparkering – herunder reduktion af pladser, fællesparkering og differentierede takster – parallelt med ny byudvikling.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg retningslinjer for fælles bilparkering i ny byudvikling, placeret i afstand til boliger, opgange og målpunkter. 
• Integrér principper for parkeringsplacering og regulering i kommuneplanens retningslinjer, rammer og eventuelle parkeringsnormer.
• Koordiner planlægningen med sektorplaner for mobilitet, klima og byliv, så reduceret bilparkering ses som et middel til at fremme cykling og ophold.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe rammer, hvor cyklen er mere attraktiv end bilen til korte rejser.
• Udlæg arealer til fælles bilparkering i passende afstand fra boliger og opgange.
• Tænk i omveje for biler og genveje for cyklister.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om at etablere parkeringsløsninger, der balancerer bil- og cykeladgang – fx fællesanlæg i periferien frem for ved boligerne.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbudsmateriale om, at bilparkering udføres i overensstemmelse med kommunens mobilitets- og klimamål.
• Overvej incitamenter eller partnerskaber med udviklere, hvor reduceret parkeringsudbud modsvares af bedre cykelinfrastruktur og delebilordninger.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem uattraktiv bilparkering og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om, at alle større og direkte bilveje skal have cykelstier som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cyklister skal kunne nå centrum og andre hovedmål via sikre og kontinuerlige cykelstier.
• Understøt målet gennem en cykelstrategi eller mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler, hvor forbindelser mod centrum prioriteres højt.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner, så udbygning af cykelstier langs større veje sker parallelt med vejprojekter.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd retningslinjer i kommuneplanens hovedstruktur om, at alle hovedveje og trafikårer skal etableres med cykelstier i begge retninger.
• Udpeg i kommuneplanen og tilhørende sektorplaner (trafik-, stiplan eller mobilitetsplan) de vigtigste cykelforbindelser – både til centrum og mellem bydele.
• Udarbejd en prioriteringsplan, hvor forbindelser langs store veje ind mod centrum har højeste prioritet.
• Sørg for, at rækkefølgeplanlægning for byudviklingsområder og investeringsplaner for infrastruktur er koordinerede, så hovedruterne udbygges rettidigt.

Lokalplanlægning

• Angiv, at alle større veje inden for området skal udstyres med sikre og kontinuerlige cykelstier, der kobles direkte på det overordnede cykelnet.
• Udlæg areal til cykelstier i begge retninger langs alle større veje i lokalplanområdet.
• Fastlæg krav til udformning og bredde, så der kan ske sikker overhaling – også for ladcykler og andre brede cykler.
• Sørg for, at cykelstier og lokale forbindelser udføres uden afbrydelser ved sideveje og kryds og med jævn belægning og tydelig afmærkning.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og entreprenører om, at cykelstier langs større veje etableres samtidig med vejprojekterne, så de fungerer fra første ibrugtagning.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbud om kvalitet i udførelse – fx jævn belægning, niveaufri overgange og korrekt afvanding.
• Prioritér løbende drift, vedligehold og vintertjeneste på hovedruter, så de forbliver sikre og komfortable året rundt.
• Koordinér drift og snerydning med relevante vejmyndigheder, hvis ruter krydser kommunegrænser.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelsti langs vej og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om nærhed til bycentrum og lokalcentre som en del af kommunens mobilitets-, byudviklings- og bæredygtighedsdogmer. 
• Fastlæg mål om, at ny byudvikling skal ske tæt på eksisterende bycentre, lokalcentre eller lignende funktionelle knudepunkter. 
• Understøt målet gennem kommuneplanstrategi, mobilitetsplaner og andre tværgående strategier, hvor nærhed til hverdagsfunktioner indgår som kriterium for bæredygtig lokalisering.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Placér nye byudviklingsområder i nærhed til bycentrum eller lokalcentre. Hvor det ikke er muligt, overvej etablering af nye lokalcentre eller lokale servicepunkter. 
• Integrér principperne i kommuneplanens hovedstruktur, centerstruktur og retningslinjer, så funktionel nærhed bliver et planlægningsprincip. 
• Brug rækkefølgeplanlægningen til at prioritere udbygning tæt på bycentrum og eksisterende servicefunktioner frem for perifere placeringer. 
• Udpeg arealer, hvor byudvikling kobles tæt til detailhandel, offentlig service og kollektiv trafik for at understøtte daglig cykelbrug.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre nærhed til bycentrum eller lokalcenter, så hverdagsfunktioner er tilgængelige på cykel og til fods. 
• Fastlæg, at den tætteste bebyggelse og mest bymæssige anvendelse placeres nærmest bycentrum eller lokalcenter for at forkorte afstandene til service og handel. 
• Indarbejd stiforbindelser, der sikrer direkte adgang til nærliggende centre og kollektiv trafik, så cykel og gang bliver de mest oplagte transportformer.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om at integrere cykel- og gangforbindelser til nærliggende centre i den tidlige byggemodning.
• Stil krav i byggemodningsaftaler eller lokalplanbestemmelser om, at forbindelser til lokalcentre og kollektiv trafik skal være etableret ved ibrugtagning.
• Følg op gennem tilsyn og driftsplaner, så forbindelserne forbliver trygge, direkte og attraktive at bruge.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem afstanden til centrum og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om komfortabel cykling, herunder princippet om at borgere skal have mulighed for at vælge så flade ruter som muligt uden mærkbare omveje, som en del af kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at nye byudviklingsområder placeres i så cykelvenlig topografi som muligt.

Kommuneplanlægning

• Placér nye byudviklingsområder i lokalområder med færrest bakker og gode cykelforudsætninger jf. andre anbefalinger.
• Udarbejd en topografianalyse i forbindelse med kommuneplanarbejdet for at kortlægge udfordringer samt evt. løsningskatalog med flade korridorer.
• Indarbejd analysens resultater i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer for byudvikling og infrastruktur.
• Brug rækkefølgeplanlægning til at prioritere de mindst bakkede områder først.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at minimere terrænets betydning for cyklisters komfort.
• Fastlæg vej- og stiforløb, der følger de mest jævne linjer i terrænet.
• Supplér med krav til udformning, fx bløde kurver og niveaufri løsninger, så cykelkomforten sikres.
• Overvej mindre taktiske investeringer i terrænbearbejdning.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem topografi og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.