Cyklen gør mig ligeværdig

Susanne Sørensen, 64 år, Horsens

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg har været hjemmehjælper i ti år og derefter dagplejer i 14 år. I 2006 kom jeg på førtidspension. Jeg har danset meget standard og latin, men det kan jeg ikke længere. Nu går jeg til fitness, og jeg både strikker og hækler. Det er blevet min store hobby.

Kan du beskrive dit handicap, og hvad det betyder for dine muligheder for at cykle?

Jeg har Spino cerebellar ataksi. Det sidder i lillehjernen, og bryder typisk ud midt i 30’erne. Ataksien degenerer styresystemerne, så jeg har problemer med balancen, er søsygesvimmel og har mange muskelsmerter. Derudover har jeg slidgigt i hofter og knæ, så jeg går med stok eller rollator. Jeg har ikke kørekort og har altid cyklet. Derfor var det øv, da jeg måtte sælge min tohjulede i 2006. Men med tre hjul holder cyklen balancen for mig.

Hvilken cykel kører du på?

Jeg har en trehjulet elcykel. Jeg forsøger at cykle med så lidt hjælp fra batteriet som muligt, så jeg træner mine muskler, men cyklen vejer 40 kilo, så jeg har brug for el til at træde rundt i blæsevejr og op ad bakker.

Når jeg sidder på cyklen, mærker jeg ikke, at jeg har et handicap. Det er rart at føle sig lige med alle andre.Susanne Sørensen

Hvad er de vigtigste positive effekter ved at cykle?

At jeg er selvhjulpen. Inden jeg fik cyklen for to år siden, tog jeg bussen, men på dage med smerter i fødder og hofter eller dårlig balance blev jeg hjemme. Nu skal jeg ikke spørge nogen, om de vil køre mig. Jeg cykler næsten hver dag, både korte og lange ture. Jeg har cyklet fra Horsens over sydhavsøerne til Næstved og København og retur via Samsø, og til næste år går turen til Hamborg, hvor min søster bor. Når jeg sidder på cyklen, mærker jeg ikke, at jeg har et handicap. Det er rart at føle sig lige med alle andre.

Hvad eller hvem har været afgørende for, at du cykler?

Jeg søgte om en handicapcykel for seks år siden. Jeg kunne kun få en el-scooter, men så ville jeg blive inaktiv. Min datter har også ataksi, og for fire år siden fik hun tilbudt en elcykel. Det fik mig til at søge igen. Jeg har ikke spurgt til, hvorfor jeg ikke fik cyklen første gang, men måske havde kommunen ikke mulighed for at bevilge den dengang.

Hvad er de vigtigste udfordringer, du oplever i forhold til cykling?

Min cykel er bred, så den kan kun komme ind i regionaltoget, men jeg kan ikke få hjælp til at løfte den. Og så kan jeg blive stresset over, hvor jeg skal stå, når jeg skal med færgen. Jeg tager solsikkesnoren på, som viser, at man har et skjult handicap, for jeg har brug for, at folk bærer over med mig. Ellers oplever jeg ikke noget besværligt.

Hvad skulle blive bedre, hvis flere med handicap skal op på cyklen?

Vi skal have bedre cykelstier. København har brede cykelstier, men de er knap så gode i Jylland. Og så skal folk forstå, at vi ikke er dumme, fordi vi kører på en handicapcykel, så de lader være med at råbe ’din dumme spasser’. Det er også vigtigt at fortælle andre, at de godt kan cykle, selvom de har et handicap.

Mød andre cyklister med handicap

Min angst får ro, når jeg cykler

Når Nynne Lindeberg kører med offentlig transport, trigger det hendes angst. På cykel er der ikke noget pres - tværtimod er den friske luft genial mod angst.

Læs mere

Emil får selvtillid af at cykle

Hver gang Emil har vist interesse for at cykle, har hans far Rasmus cyklet med - også selv om det regnede. Cyklen er nemlig rigtig god for Emils søvn og sundhed - og det gør ham stolt, at være god til at cykle.

Læs mere

Jeg har brug for tre hjul under mig

Bettina Søndergaard har både angst, Aspergers og fibromyalgi. For hende giver cyklen en kæmpe frihed og gør at hun kan klare dagligdagens gøremål på egen hånd.

Læs mere